mboost-dp1

A. Film søger en fuldtids IT medarbejder


Gå til bund
Gravatar #1 - irenesparre
5. feb. 2008 07:09
A. Film A/S er et af Nordeuropa ældste og største animation selskab med datterselskaber i både Estland, Letland og Tyskland.
A. Film har produceret adskillige internationalt kendte 2D og 3D spillefilm, blandt andet "Terkel I Knibe", "Den Grimme Ælling og MIG!", "Hjælp – Jeg Er En Fisk!", og "Asterix og Vikingerne". For ikke at nævne TV serier, kort film og mere end 500 reklamer.

På nuværende tidspunkt er vi i gang med 3 3D spillefilm:
"Rejsen Til Saturn" (dansk produktion)
"Niko & the Way to the Stars"(finsk/dansk/irsk/tysk co-produktion)
"Kurt Blir Grusom" (danske-norsk co-produktion)

A. Film IT afdeling er i dag en velfungerende fusion mellem on-location personale på Tagensvej og Nordisk Films IT afdeling i Valby. Opgaverne fordeles overordnet set således, at alt der vedrører produktionerne (filmene så at sige) ligger hos os. Så du får altså hands-on med samtlige spillefilm, der kører gennem vores pipeline. Du kommer til at arbejde sammen med nogen af de dygtigste 3D folk i Norden. Du vil blive udfordret og opleve sparring, som forhåbentlig vil åbne nye veje og ressourcer hos både dig og os. Vi glæder os til at komme i gang!

Vores pipeline
Vores produktioner kører i 2 primære pipelines – 3DStudioMax og MAYA.
Vi renderer i Max eller Mayas egen render eller MentalRay (vores primære valg).
Vores renderfarm håndterer filer ved hjælp af RoyalRender.
Vores compositing foregår i primært Digital Fusion, men også i AfterFX.

Vi søger dig til at:
- indgå i driften og vedligeholdelsen af vores renderfarm
- indgå i vedligeholdelsen og opgraderingen af software på farmen
- indgå i holdet af applikations supportere (Max, Maya, Fusion, RoyalRender, MentalRay mm.)
- indgå i holdet der håndtere videokonvertering/komprimering af filer i fbm. møder/festivaler/leveringer til kunder

Sidst men ikke mindst opfordrer vi til – når tiden tillader det - at du kaster dig over små udviklingsopgaver – egne idéer eller individuelle medarbejderes behov og ønsker. Emner, der udfordrer dig og dine innovative sider... gør din hverdag spændende. Og som viser os, hvordan du personligt kan bidrage og optimere studiets hverdag.

Kvalifikationer, du besidder:
Windows miljø (windows XP, windows 2003, Active Directory)
Renderfarm software generelt (opsætning, vedligeholdelse)
Licensservers (SPM, Flexlm)

Kvalifikationer, du måske besidder:
Programmeringssprog…
.NET/C#
PHP
VBScript
RoyalRender (vores render managing software)

Din praktiske baggrund
Om du kommer direkte fra en uddannelse, eller allerede har erhvervserfaring, er ikke afgørende for os. Den eller de kompetencerne du ikke allerede besidder, skal vi nok lære dig. For os er det mest afgørende, at du er dén rette person på posten.

Vi kan tilbyde dig fuldtidsansættelse
Det vil så sige 37,5 timer/ugen i et job med den nyeste teknik på markedet. I en dynamisk og rummelig virksomhed, hvor glæden ved arbejdet fylder dagligdagen og præger vores produkter. Hvor folks ambitioner sætter nye fantastiske standarder. Du får kollegaer, der - ligesom dig - brænder for jobbet, med masser af udfordringer i hverdagen og mulighed for at udvikle dig i et uformelt og kreativt arbejdsmiljø.

Vil du vide mere?
Kan du kontakte producer Irene Sparre Hjorthøj på +45 3582 7060

Email din ansøgning til: ”[email protected]
Skriv "IT medarbejder" i subjectet.

For mere info om A. Film henvises til www.afilm.dk
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login