mboost-dp1

Riken

Forskere skaber cyborg-kakerlakker styret via solcelledrevne rygsække

- Via CNET -

I en ny undersøgelse offentliggjort i mandags i tidsskriftet npj Flexible Electronics afslørede et internationalt team af forskere, at de har udviklet et system til at fjernstyre kakerlakker på afstand.

Det skriver CNET.

Systemet, som grundlæggende består af en kakerlak-rygsæk tilkoblet insektets nervesystem, har et output, der er omkring 50 gange højere end tidligere enheder og er bygget med en ultratynd og fleksibel solcelle, der ikke hindrer kakarlakkens bevægelse.

Kakerlak-cyborgs er ikke en ny idé. Tilbage i 2012 eksperimenterede forskere ved North Carolina State University med kakerlakker og trådløse rygsække, hvilket viste, at de kunne fjernstyres til at gå langs en bane.

Tidligere undersøgelser har vist, at elektriske impulser sendt til kakarlakkens sensoriske nerver kan stimulere den til at bevæge sig i et bestemt retning, hvilket giver forskerne en vis kontrol over dens motoriske evner.

Forskerteamet har lavet systemet til at være solcelledrevet og genopladeligt. De fastgjorde et batteri og et stimulationsmodul til kakerlakkens thorax (det øverste segment af dens krop).

Kakerlakkerne kan ifølge undersøgelsen blive brugt i eftersøgnings- og redningsmissioner eller til miljøovervågning i fremtiden: “Det nuværende system har kun et trådløst bevægelseskontrolsystem,” siger Kenjiro Fukuda, ekspert i fleksibel elektronik hos forskningsinstitutet Riken i Japan. “Ved at integrere andre nødvendige enheder såsom sensorer og kameraer kan vi bruge vores cyborg-insekter til forskellige formål, for eksempel miljøovervågning.”





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login