Russisk satireduo havde fremstillet en komplet kopi af Svetlana Tikhanovskajas hjemmeside inden videomøde med Det Udenrigspolitiske Nævn – nu vil Folketinget skærpe sikkerheden.
Folketinget vil skærpe sikkerheden i forbindelse med videomøder.
Det sker i kølvandet på, at Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget netop har været udsat for en prank.
Den russiske prankduo havde fremstillet en komplet kopi af den hviderussiske oppositionsleder Svetlana Tikhanovskajas hjemmeside samt forfalsket hendes ansattes mailadresser.
Det gav dem adgang til Det Udenrigspolitiske Nævn, som Folketingets formand Henrik Dam Kristensen (S) henviste dem til.
Her havde de et langt videomøde, hvor kvinden i prankduoen blandt andet spurgte ind til dyrebordeller i Danmark – alt imens hun udgav sig for at være Svetlana Tikhanovskaja.
Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen vil nu sikre en finkæmning af Folketingets it-netværk.
Han frygter, at satireduoen har fået hjælp af den russiske efterretningstjeneste til at få adgang til de danske systemer.
Det mener han dog ikke, er tilfældet efter finkæmningen.
Alligevel vil han have sikkerheden ved videomøder skærpet, og Det Udenrigspolitiske Nævn vil derfor indkøbe et mere sikkert system til videomøder.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.