Emotet-botnettet blev taget ned af myndigheder fra Europa, Canada og USA i januar: FBI overdrager 4,3 millioner e-mailadresser til Have I Been Pwned.
Verdens farligste botnet Emotet har plaget internettet siden 2014. Men en indsats fra myndigheder i Europa, Canada og USA satte botnettet ud af spil i januar.
Emotet var ansvarlig for spredning af ransomware, trojans og andre trusler som phishing og malware-inficeret spam.
USA’s nationale sikkerhedshedstjeneste FBI har samlet 4,3 million e-mailadresser, der menes at være påvirket af botnettet.
E-mailadresserne er blevet overdraget til tjenesten Have I Been Pwned, der giver indehavere af påvirkede e-mailadresser advarsel, hvis deres oplysninger er blevet lækket.
Læs også: Europol lægger verdens farligste botnet ned.
Samlingen af e-mailadresser fra Emotet er blevet klassificeret som “følsom”, hvilket betyder, at de påvirkede e-mailadresser ikke offentligt kan søges efter.
For at få indblik i, om ens konto er påvirket, kræver det at man på Have I Been Pwneds hjemmeside bekræfter, at man er bestyrer af kontoen.
Have I Been Pwned indeholder 11 milliarder konti fra utallige datalæk over det sidste årti. Det er den australske sikkerhedsforsker Troy Hunt, der står bag tjenesten Have I Been Pwned.