I weekenden oprettede Tesla-stifteren en Twitter-afstemning om, hvorvidt han skulle sælge 10 % af sine Tesla-aktier. Et flertal stemte ja, og nu har han solgt næsten 4.5 millioner aktier i Tesla til en værdi af omkring 5 milliarder dollar.
Det rapporterer Reuters.
Næsten 58 % af de omkring 3.5 millioner brugere, der deltog i afstemningen, stemte for, at han skulle sælge 10 % af sine aktier i virksomheden.
Læs også: Elon Musks Twitter-afstemning er slut: Tid til at sælge.
De 4.5 millioner aktier svarer til omkring 3 % af hans samlede ejerandel i elbilsproducenten, der udgør størstedelen af hans storslåede formue på 281.6 milliarder dollar.
Aktien dykkede 12 % i tirsdags, hvilket truede selskabets position i 1-billion-dollar-klubben, men genvandt 4.3 % allerede onsdag.