mboost-dp1

SpaceX

Efter tekniske problmer: SpaceX opsender GPS III-satellit for Space Force

- Via The Verge -

En opsending i oktober blev aflyst efter problemer med SpaceX’ raket – nu har de opsendt en ny GPS-satellit.

Efter tekniske problemer med en Falcon 9-raket har SpaceX haft den første succesfulde opsending siden oktober.

SpaceX formåede at opsende en såkaldt GPS III-satellit for det amerikanske militærs rumenhed, Space Force. GPS III-satellitterne skal erstatte forældede GPS-satellitter.

GPS III-satellitterne skal modernisere Space Force’s nuværende GPS-satellitter, der er blevet forældet.

Den nye generation af GPS-satellitter er blandt andet tre gange mere præcise end deres forgængere og har indbygget “anti-jamming”-evner, der skal forebygge cyberangreb.

Læs også: SpaceX opsender 42.000 rumfartøjer dette årti – 1.260 vil fejle og øge risikoen for kollision.

31 GPS III-satellitter skal sendes i kredsløb om Jorden, og med SpaceX’ opsending er der nu opsendt fire af slagsen.

Lockheed Martin står for at bygge og teste dem, og den femte satellit er angiveligt klar til at blive opsendt. Fem andre satellitter er under produktion.

Til den succesfulde opsending havde SpaceX bygget en ny Falcon 9-raket, mens den anden Falcon 9-raket blev undersøgt og repareret.

Den næste opsending for SpaceX forventes at kunne gennemføres d. 14 november, hvor fire astronauter skal sendes til Den International Rumstation (ISS).





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login