Nye retningslinjer for droneejere i Europa er ved årets indgang netop trådt i kraft – ejere kan nemmere opspores, hvis de overtråder dem.
Samtlige EU-lande, Norge og Island har indgået en fælles aftale om regler for droneflyvning. Disse retningslinjer vil også afspejle sig i Storbritannien.
De nye regler giver en større ensartning på flere niveauer. For eksempel er distinktionen mellem kommerciel og fritidsbrug udvisket, da her nu gælder samme regler. Det er dog forbudt at flyve i over 120 meters højde uden tilladelse.
De fælles regler betyder dog også, at man ikke behøver at bekymre sig om at krydse landegrænser med sin drone.
De nye regler betyder dog også, at selv mindre droner skal registreres hos en luftfarts-autoritet. Dette er for at sikre, at droneejere kan opspores, hvis de overtræder reglerne.
Der bliver dog skelnet mellem tre risiko-kategorier, nemlig low, medium og high-risk.
Low-risk dækker over open-category-droner, som ikke behøver nogen autoriseringsgodkendelse, men vil være underlagt operationelle begrænsninger.
Medium-risk dækker over specific-category-droner, som kræver autoriseringsgodkendelse af en national luftfarts-autoritet.
High-risk er certified-category-droner, som skal følge mere stringente regler, da de vil kunne medbringe passagerer i fremtiden.
Droner som vejer mindre end 250 g er den eneste type, som gerne må flyve over mennesker. Hvis den vejer op til 2 kg, skal de være mindst 50 meter væk fra mennesker. Hvis dronen vejer over 2 kg, må den kun flyve langt fra mennesker.