En video fra den amerikanske hærs Lancer Brigade viser en ny slags kikkert med nattesyn i brug: Ligner en scene fra computerspil.
Den amerikanske hærs Lancer Brigade har på Twitter fremvist en ny slags kikkert til nattesyn.
Den nye nattesynskikkert har fået navnet ENVB-G, der står for Enhanced Night Vision Goggle-Binoculars.
I stedet for de grynede, grønne billeder, man normalt forbinder med en nattesynskikkert, fremstår billederne med den nye type kikkert hvide.
Omridset af objekter og mennesker er tydeligt markeret, og scenerne fra videoen kunne nemt forveksles med scener fra et computerspil.
Læs også: Den amerikansk hær vil bruge Microsofts HoloLens-AR-briller.
ENVB-G bruger rør med hvid fosfor til at hjælpe soldater med at se i mørket. Tidligere har man anvendt grøn fosfor, der egner sig godt til det menneskelige øje, da det er specielt følsom overfor farven grøn.
Den hvide fosfor giver angiveligt bedre kontraster i forhold til tidligere teknologi, og resultatet er et klart oplyst synsfelt, der gør det nemt at identificere våben, mennesker og udstyr.
ENVB-G er designet som en kikkert, der giver forbedret dybdeopfattelse og gør brug af et integreret AR-(augment reality) system