D-Link har på dette års Consumer Electronics Show (CES) præsenteret en “industry-first” wi-fi 6-adapter.
En wi-fi 6-adapter fra D-Link blev annonceret på dette års CES.
Adapteren kan tilsluttes en USB-port og giver angiveligt hastigheder på helt op til 1200 Mbps.
For at få mest muligt ud af adapteren skal man selvfølgelig være forbundet til en wi-fi 6-router.
Selvom en wi-fi 6-forbindelse ikke giver de store hastighedsforøgelser i forhold til wi-fi 5, er en wi-fi 6-forbindelse mellem eksempelvis en computer og en router mere effektiv.
Wi-fi 6-standarden giver også en mere sikker forbindelse.
Adapteren vil komme på markedet i andet kvartal af 2021 og vil få en pris på 100 dollars (ca. 610 kroner).