Se og tag satellitbilleder fra rummet på Canons interaktive hjemmeside.
Via mikrosatellitten, CE-SAT-1, der er udstyret med et Canon 5D Mark III med et 40cm-teleskop, kan du se og tage billeder fra din enhed som en interaktiv oplevelse på denne hjemmeside fra Canon.
Her kan du se billeder af udvalgte lokationer, herunder New York City, Bahamas og Dubai. Hør mere om lokationerne og tag et billede, som du kan gemme og downloade.
Ifølge Canon er satellitten i et 600 kilometers kredsløb, og tilbyder en 35 tommers opløsning inden for en ramme af 3×2 mil.
Satellitbillederne er dog taget på forhånd. Hvis det var livebilleder, ville satellitten skulle flytte sig med cirka 27.360 kilometer i timen og samtidig tage skarpe stillbilleder – den skulle altså foretage en hel jordomrejse på blot lidt over en halvanden time.
Ikke desto mindre giver demonstrationen og interaktiviteten på hjemmesiden en idé om satellittens muligheder for at tage billeder med høj opløsning fra rummet.
Canon planlægger at lave en milliardforretning med mikrosatellitter inden 2030.