Bundkortproducenten Gigabyte afslører, at Intels Rocket Lake-processorer udkommer til marts – Skal konkurrere med AMD Ryzen 5000.
Efter flere år undervejs kan bundkortproducenten Gigabyte afsløre, at Intels næste flagskib snart er klar til lancering – allerede i marts 2021.
De kommende Rocket Lake-processorer bliver Intels 11. generations Core og skal give bedre ydeevne og lavere strømforbrug end sin forgænger (Comet Lake).
Rocket Lake kommer til at konkurrere med AMDs stærke Ryzen 5000-serie, som har op til 16 regnekerner og PCI-e 4.0-understøttelse.
Rocket Lake har også PCI-e 4.0-understøttelse, men dog kun op til otte regnekerner. Dog tilbyder den også en helt ny Xe-grafik, som skal give et markant løft i forbindelse med spil og andre GPU-relaterede opgaver.
Selvom det tyder på, at Rocket Lake er lige på trapperne, har der dog ikke været en officiel bekræftelse fra Intel endnu, om at den udgives til marts.