mboost-dp1

Shutterstock

Apples kommende “iOS 16”-opdatering vil sandsynligvis opgradere låseskærmen på iPhone

- Via Bloomberg -

Apples årlige Worldwide Developers Conference, bedre kendt som WWDC, er kun omkring en uge væk. Dette er begivenheden, hvor virksomheden skitserer sin softwarestrategi for det næste år, skriver Bloomberg.

Det rygtes, at den kommende iOS 16-software med kodenavnet “Sydney” er en ret betydelig opgradering.

Den vil være propfyldt med ændringer på tværs af operativsystemet, herunder opdateringer til notifikationer, iPad-multitasking samt Beskeder- og Sundhed-appen. Interfacet får efter sigende også en markant makeover i form af låseskærmen på iPhone, hvor det bliver muligt at vælge mellem en række forskellige wallpapers, der indeholder widget-lignenede funktioner.

Derudover skulle iOS 16 inkludere understøttelse af en låseskærm, der altid er tændt på iPhone – noget Apple oprindeligt planlagde for sidste års iPhone 13. Dette ville gøre det muligt for iPhone at skrue betydeligt ned for billedhastigheden på låseskærmen og vise hurtige, overskuelige informationer tilsvarende nyere Apple Watches. Denne “always-on”-tilstand skulle dog være eksklusiv for iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max-modellerne.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login