mboost-dp1

Shutterstock

Apple udvikler ny funktion til Apple Watch målrettet brugere med funktionsnedsættelse

- Via Computerworld -

Snart muliggør Apple, at brugere af Apple Watch kan betjene uret uafhængigt af dets touchskærm, hvilket især kan gavne brugere, der har svært ved at benytte touchskærmen grundet lammelser, amputationer eller lignende funktionsnedsættelser.

Ifølge Computerworld er der tale om en ny tilgængelighedsfunktion, som Apple kalder Assistive Touch.

Ved hjælp af Assistive Touch, som bygger på machine learning og sensorer, kan brugere betjene uret med hånd- og fingerbevægelser.

Nærmere bestemt gøres der brug af urets indbyggede gyroskop, acceleromer og optiske pulsmåler kombineret med machine learning-algoritmer, skriver Computerworld.

Med tilgængelighedsfunktionen kan Apple Watch anvendes ved bl.a. at bevæge håndleddet, knytte næven eller lave knibebevægelser med fingrene.

Nok henvender funktionen sig til brugere med funktionsnedsættelse, men den kan aktiveres af alle, hvilket kan være praktisk, hvis man har brækket armen, går tur med hunden eller skubber barnevognen.

Lanceringen af Assistive Touch til Apple Watch vil finde sted senere i 2021.





Gå til bund
Gravatar #1 - larsp
14. jun. 2021 11:10
Apple watch. Nu med Wank-Detection (TM)
Gravatar #2 - dugfrisk
14. jun. 2021 11:24
eller hvad med apple taser tag? LYder det ikke godt?
Gravatar #3 - fe950
14. jun. 2021 15:47
larsp (1) skrev:
Apple watch. Nu med Wank-Detection (TM)

Haha i-wank
Gravatar #4 - AppleSheep
15. jun. 2021 05:53
iWank Max
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login