mboost-dp1

Apple

Apple annoncerer nye Macs med M1-chip

- Via engadget -

Apple annoncerer ny MacBook Air, MacBook Pro og Mac mini – alle med forbedret ydeevne takket være M1-chippen.

MacBook Air
Den nye MacBook Air er ifølge Apple ni gange så hurtig som den seneste Air. Også batterilevetiden er forbedret til at kunne klare 18 timers HD-video playback – seks timer mere end før.

Den nye MacBook Air kan leveres fra d. 17. november og koster fra 8.699 kroner – dette er dog prisen for 7-core GPU-versionen. Hvis du skal have 8-core GPU-versionen, som udnytter M1-chippen bedre, kommer den til at koste 10.999 kr.

MacBook Pro
Den nye 13,3-tommers version af MacBook Pro er angiveligt 2,8 gange så hurtig som den eksisterende model og batterilevetiden er 20 timers HD-video playback.

Den kan både fås med Apples M1-chip, men også med Intel Core i5-processor.

De nye M1-versioner koster henholdsvis 11.199 for 256 GB og 12.999 kr. for 512 GB og kan leveres fra d. 17. november.

De ældre Intel Core-versioner koster henholdsvis 15.999 for 512 GB og 17.799 kr. for 1 TB.

Mac mini
Den nye Mac mini får også et M1-boost, og er tre gange hurtigere end 2018-udgaven.

De to nye M1-udgaver fås til henholdsvis 6.199 kr. for 256 GB og 7.999 kr. for 512 GB og kan allerede købes.

Ligesom med MacBook Pro findes der også en ældre men dyrere version af Mac mini med Intel Core-processor – denne koster 9.799 kr.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login