Hacktivistgruppen Anonymous hackede i lørdags den kinesiske regerings uddannelseshjemmeside for at mindes massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989.
Det skriver Taiwan News.
Gruppen hackede sig ind i Jiangsu Vocational Education and Adult Education Network ifølge Anonymous-repræsentant “Allez-opi_omi”. Her uploadede de en HTML-side, der indeholdt ordene “TAIWAN NUMBAH WAN!” og Taiwans nationale flag og emblem, en video omhandlende massakren på Den Himmelske Freds Plads samt billeder af “Tankmanden” blandt andre elementer.
Der stod desuden, at Anonymous “holder en kort pause fra #OpUkraine i dag for at mindes Tiananmen-massakren.” Dernæst indlejrede gruppen musikvideoen til “Fragile”, en Mandopop-sang sunget af den malaysiske rapper Namewee (黄明志) og den Taiwan-baserede australske sangerinde Kimberley Chen (陳芳語). Dette efterfølges af en video af Simple History, der forklarer massakren på Den Himmelske Freds Plads.
Til sidst lagde aktivisterne vægt på tragedien i Uvalde ved at kritisere US Customs and Border Protection for at være “nitpicky” og voyeuristiske ved grænsen. “Men i selve USA, som vi har set nu i Uvalde, er de temmelig tilbageholdende og tøvende med at konfrontere indenlandske trusler,” skrev kollektivet. Siden viste i den forbindelse billeder af 16 af de 21 ofre for skyderiet på Robb Elementary School i Uvalde, Texas.
På tidspunktet for offentliggørelsen er hjemmesiden blevet taget ned, men Anonymous har dog gemt en arkiveret version på Ghost Archive.