Anmelderne er glade for IKEAs og Sonos’ samarbejde, der kombinerer møbler med god højtaler-lyd.
Sonos og IKEA har sammen lavet Symfonisk-serien, der forsøger at kombinere de to selskabers populære produkter.
Resultatet er en billig reolhøjtaler og en dyrere bordlampe-højtaler, som anmelderne er positivt stemt over for.
Bordlampe-højtaleren er den dyreste af de to, men leverer også bedst lyd, da det stort set er samme højtaler som en Sonos PLAY:1 – bare med en IKEA-lampe oveni.
Reolhøjtaleren er muligvis den billigste Sonos-højtaler, man kan få fat i, men lyden er således heller ikke lige så god som selskabets andre højtalere.
Lyden imponerer dog stadig lidt, hvis man tager prisen og størrelsen i betragtning, og den skulle også fungere godt til Sonos surround sound.
Begge højtalere får ros for deres evne til at smelte sammen med møbleringen i ens hjem, hvor reolhøjtalerne f.eks. både kan hænges op og bruges som selvstændig reol eller bruges som en form for bogstøtte på en hylde.
De to Symfonisk-højtalere har dog ingen mikrofoner og kan således ikke bruges med smart-assistenter medmindre, de forbindes til en Google Home- eller en Amazon Echo-højtaler i hjemmet.
Engadget giver 86 ud af 100 til lampe-højtaleren og 84 ud af 100 til reolhøjtaleren.
The Verge giver 8 ud af 10 til lampen og 7 ud af 10 til reolhøjtaleren.
Wired giver en samlet score på 7 ud af 10 til begge Symfonisk-højtalere.
Begge højtalere kan købes i IKEA den 1. august.
IKEA Symfonisk reolhøjttaler vil koste 799 kroner og kan fås i sort og hvid.
IKEA Symfonisk bordlampe vil koste 1.699 kroner og kan også fås i sort og hvid.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.