Digital rettigheds-aktivist køber sig adgang til Moskvas ansigtsgenkendelsessystem for 200 dollars – får detaljeret data om sig selv.
Den 20-årige aktivist for digitale rettigheder Anna Kuznetsova stødte på en mærkværdig reklame på den anonyme chat-app Telegram.
Den tilbød adgang til data fra Moskvas overvågningskameraer med ansigtsgenkendelse – hun skulle bare indsende et billede af sig selv og betale 200 dollars.
To dage efter fik hun tilsendt 79 billeder med detaljerede data om, hvor i Moskva de over 105.000 overvågningskameraer har spottet hende den seneste måned.
Advokaten Abashina vurderer, at det detaljerede indblik i daglige vaner kan misbruges af enhver som vil stalke en anden. Man skal bare sende et billede af den person, man ønsker udspioneret og betale 200 dollars.
Sagen er politianmeldt.
Men ifølge advokaten Darbinyan, er der ikke klare retningslinjer for, hvordan politiet må benytte det store ansigtsgenkendelsessystem, som blev rullet ud Moskva i januar.