Kinesiske statsmedier bekræfter, at de har landet en rover på Mars.
Et landingsmodul er landet sikkert på Mars’ overflade. Modulet opbevarer roveren Zhurong, der skal udforske planeten de næste 90 dage.
Med Zhurong, der er opkaldt efter en ildgud fra kinesisk mytologi, bliver Kina det andet land til at succesfuldt lande en robot på Mars.
Bekræftelsen kom på Twitter i fredags, hvor det statstilknyttede medie CGTN bragte nyheden.
Zhurong har været undervejs på Tianwen-1-fartøjet, der blev sendt op i juli sidste år. De sidste tre måneder har Tianwen-1 været i kredsløb om Mars, hvor det har taget observeret landingsstedet.
Læs også: Perseverance producerer en lille smule ilt på Mars: Kan bruges til fremtidige missioner.
Et landingsmodul med roveren ombord landede i et fladt område, der hedder Utopia Planitia på Mars. Efter landingen sænkede modulet en rampe, som Zhurong-roveren sted ned fra.
Zhurong skal studere den røde planets klima og geologi i de næste 90 dage, som missionen er normeret til.